Glad hjælper Henrik på vej til et fleksjob

dfdfsdfsdfds

Henrik møder nu hver dag på arbejde i Glad Fondens økonomiafdeling på Rentemestervej.

I hele 18 år satte 52-årige Henrik Sørensen hver morgen sine ben i økonomikontoret i Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune i et fleksjob som ophørte i 2007.

Henrik fortæller:

"Det var spændende at arbejde i bogholderiet i Aalborg Kommune. Jeg var med til at oprette en helt ny forvaltning med alle de udfordringer, det nu giver. I 2007 blev jeg ansat som handicaphjælper for min hustru. Jeg var handicaphjælper for min kone  frem til hendes død i 2013, hvorefter jeg valgte at starte forfra og flytte til København med et ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet og arbejdet med økonomi i form af et fleksjob."

Glad Fonden begyndte som TV-Glad, tilbage i 1999 som verdens første TV-station for udviklingshæmmede. I dag er Glad Fonden en erhvervsdrivende fond drevet på socialøkonomiske vilkår med aktiviteter indenfor en bred vifte af forretningsområder. Glad Fonden arbejder for et rummeligt arbejdsmarkedet og er drevet af en stærk idé om, at personer med handicap kan producere og bidrage til arbejdsmarkedet.

Før Henrik blev ansat i Glad Fonden, havde han været igennem et 26 ugers individuelt og håndholdt afklaringsforløb i Glad Erhverv, en afdeling under Glad Fonden, der arbejder med beskæftigelsesfremmende aktiviteter for personer med handicap.

Henrik kom i kontakt med Glad Erhverv i 2014 via et tilbud fra Hillerød jobcenter. Glad Erhverv og Hillerød jobcenter har indgået en partnerskabsaftale, og arbejder derfor tæt sammen om beskæftigelsesindsatsen for personer med varig funktionsnedsættelse.

I afklaringsforløbet var der både fokus på opkvalificering af Henriks kompetencer i forhold til arbejdet i økonomiafdelingen samt Henriks arbejdsevne. Målet for afklaringsforløbet var, at Hillerød Kommune skulle tage stilling til Henriks fleksjobsituation.

Arbejdsprøvningen slog fast, med stor glæde for Henrik, at han fortsat var berettet til fleksjob.

Henrik fortæller:

"Mit største ønske var at arbejde med økonomi, da jeg brænder for det område. Jeg kan gode lide, at der et facit på tingene. Jeg var meget glad for forløbet i Glad Fondens økonomiafdeling, og jeg fungerede utroligt godt socialt. Så da de kunne tilbyde mig et fleksjob, var jeg utrolig stolt og glad."

Udgangspunktet for alle Glad Fondens aktiviteter er, at give folk med varig funktionsnedsættelse mulighed for at bidrage til arbejdsmarkedet. Dette er også et vigtigt udgangspunkt for ”Bogholder-Henrik”, som han i dag bliver kaldt internt i virksomheden.

Henrik fortæller:

"Det er vigtigt, at der findes en virksomhed som Glad, der er med til at give handicappede mulighed for at vise, hvad de dur til uanset ens handicap. Henrik peger på, at en af Glad Fondens styrker som arbejdsplads er den særlige rummelighed som hersker og det stærke arbejdsfællesskab mellem kollegaer med eller uden handicap."

Henrik Sørensen mener også, at Glad Fonden er god til at sætte nye initiativer i gang, der er med til at inkludere personer med handicap på det ordinære arbejdsmarkedet. Kombinationen af virksomhedspraktik og opkvalificering er afgørende og med til at styrke den enkelte og genopbygge arbejdsidentiteten på ny. Glad Fonden er innovative i deres tilgang til arbejdet for et rummeligt arbejdsmarked og er dygtige til at se mulighederne i nye tiltag og forretningsområder.

Henrik  fortæller:

"Jeg kan kun sige positive ting om Glad Fonden, også fordi jeg selv har fået stort udbytte af at være her. Så jeg går næsten altid glad på arbejde", slutter Henrik, mens han taster endnu flere tal ind i computeres regneark.

I Glad Fonden kan alle noget!

Glad Erhverv tilbyder individuelt tilrettelagte afklarings- og opkvalificeringsforløb for personer med nedsat funktionsevne både internt hos Glad Fondens egne virksomheder og hos eksterne virksomheder. Læs mere her.